Efter at have besøgt Madrid, har vi fået et indblik i, hvordan den aktuelle situation er i Madrid. På hvert et gadehjørne mødte vi hjemløse eller tiggere i en højere grad, end man normalt oplever i storbyer fx tæt på der hvor vi boede var der en hjemløs mand, der sad med et skilt hvor der stod han søgte arbejde og sådanne folk mødte man flere steder, sammen med mange nedlukkede butikker. Madrid er altså også ramt af arbejdsløsheden og krisen. Dog fik vi et indtryk af, der herskede en stor klasseforskel, da vi også mødte mange businessfolk, og nogle steder virkede det som om Madrid var helt upåvirket.
I arbejdet med Spanien - økonomisk, politisk og socialt har vi fået et indblik i, hvordan forholdene i Spanien er. Det er tydeligt at se, at krisen har ramt Spanien hårdt. Vi kan konkludere at den økonomiske situation har været kritisk, men nu er på vej mod en bedre fremtid, hvis den stigende vækst forsætter.
På den politiske scene er der kommer et nyt protestparti, der vil kæmpe hårdt for at få indvirkning på de beslutninger der bliver taget om Spaniens fremtid. Indtil nu har regeringens håndtering af krisen ikke ført meget med sig, borset fra store nedskæringer, og EU har været nødt til at træde til for at hjælpe Spanien med deres store gæld.
De sociale forhold er karakteriseret ved en stor klasseforskel, hvor den store kontrast mellem hjemløse og businessfolk er tydeligt i landet. Derudover giver den høje ungdomsarbejdsløshed også sociale problemer. De unge bor stadig hjemme, da de ikke har råd til selv at købe eller leje en lejlighed, og mange højtuddannede unge rejser væk fra landet for at finde arbejde.
Arbejdsløsheden skaber generelt problemer for spanierne, da der i nogle familier ikke er nogen, der har en indtægt, og en større del af befolkningen nu lever på fattigdomsgrænsen.
Vi kan konkludere at den økonomiske situation tydeligt har haft en indvirkning på de politiske og sociale forhold i Madrid og resten af Spanien. Krisen har påvirket de sociale forhold ved at arbejdsløsheden har skabt stor ulighed i samfundet og arbejdsløsheden og ændret livskvaliteten for en større del af befolkningen. Politisk har krisen skabt uro på den politiske scene. Krisen har haft stor indvirkning på de beslutninger, som politkerne har taget og et nyt parti har skabt oprør, fordi det ønsker en ændring i den politiske strategi den nuværende regering fører.
Heldigvis er Spanien på vej mod bedre tider, og kun fremtiden vil vise, hvordan det kommer til at gå med Spanien.
mandag den 6. oktober 2014
Foredrag om Spanien - økonomisk, politisk og socialt
Onsdag d. 1 oktober var klassen inde på den danske ambassade og høre et foredrag om spaniens økonomiske, politiske og sociale situation. Vi hørte om Spaniens situation inden krisen, hvad der førte til krisen og hvordan det har set ud de efterfølgende år.
Efter Franco's styre havde Spanien stået i en situation, hvor udviklingen var meget bagud i forhold til de andre EU lande og landet var meget økonomisk isoleret. Dog fik Spanien gang i væksten og arbejdede sig hurtigt op på en plads blandt de andre EU lande og blev et moderne land.
Den kraftige udvikling skyldtes især Spaniens indmeldelse i Eurosamarbejdet, der på baggrund af økonomisk støtte, fik et stort økonomisk opsving i årene 2000-2006 der blev kaldt "Det Spanske Mirakel".
I de år var ledigheden lav, folk fik flere penge mellem hænderne og forbruget steg til himmelske højder. Byggeindustrien boomede. Spanien oplevede en stor tilvandring fra andre lande og immigration blev et nyt fænomen for dette land, der traditionelt havde været et udvandringsland.
På samme tid oplevede man på den politiske scene at mange politikere blev anklaget for korruption. Selv personer i Spaniens monarki fik en sag plantet på sig. I en spørge undersøgelse svarede 60-69% at de mærkede korruption i hverdagen.
På grund af det store opsving havde folk og virksomheder været ivrige med at foretage investeringer og bankerne havde været meget gavmilde med at låne penge ud. Pludselig skulle alle byer, selv de mindre, have en deres egne skoler, egne sygehuse og egne lufthavne.
Så rammer krisen Spanien, som en "perfekt storm"fra alle sider. 3,6 millioner jobs forsvinder, især indenfor byggebranchen, som havde stor betydning for Spaniens økonomi. Mange byggeprojekter lukker ned rundt omkring, og overalt finder man halvfærdige bygninger og der opstår såkaldte spøgelsesbyer. Spanien går altså fra at være "spain" til at blive "pain".
Denne krise i byggebranchen, skaber en domino effekt, da det ikke bare er byggearbejderne der mister jobs, men også leverandørerne, regngøringsfolk og små butikker.
Samtidig, har folk foretaget en masse lån, pludselig står de uden arbejde, og banken kan pludselig ikke få deres penge betalt tilbage.
Rundt omkring i landet står også lufthavne der aldrig er blevet taget i brug, de er eksempler på dårlige investeringer, og den rod i infrastrukturen der opstår på grund af krisen.
Regering må lave mange reformer, der fører til store offentlige nedskæringer.
Arbejdsløsheden når over 25 % i de efterfølgende år, ungdomsarbejdsløsheden kommer over 50 %. Mange af de arbejdsløse er unge der forlod skolen tidligt for at få job under det økonomisk boom i 2000-2006. Dog rammer krisen også akademikerne. Den nye generation af unge akademikere kan ikke få arbejde, ihvertfald ikke noget der passer til deres kvalifikationer.
Geografisk rammer krisen forskelligt, det sydlige Spanien bliver ramt hårdest. Krisen har skabt stor mistillid til regeringen og Catalonien, der er en af de mindst ramte, har givet stort udtryk for at de ønsker at blive uafhængige af Spanien.
Caritas- der er kirkens hjælpeorganisation, mærker at mange flere har brug for hjælp, til de mere basale behov, som mad og husly.
På bagrund af den store krise har der ikke været nogen stor revolution på grund af dårlig organisering. Dog er der ud af Maj-bevægelsen i 2012, opstået et nyt protestparti "Podemos"(vi kan) der snakker for de mange arbejdløse og hjemløse(de såkaldte Nini's), og kritisere regeringens håndtering af krisen.
Man håber på en ny fordeling af de Spanske stemmer, der normalt har været delt mellem PP og PSOE. Dog er der for nu en positiv udsigt for Spanien. Der er kommet en smule økonomisk vækst, men spørgsmålet om Spaniens fremtid er stadig usikker.
Efter Franco's styre havde Spanien stået i en situation, hvor udviklingen var meget bagud i forhold til de andre EU lande og landet var meget økonomisk isoleret. Dog fik Spanien gang i væksten og arbejdede sig hurtigt op på en plads blandt de andre EU lande og blev et moderne land.
Den kraftige udvikling skyldtes især Spaniens indmeldelse i Eurosamarbejdet, der på baggrund af økonomisk støtte, fik et stort økonomisk opsving i årene 2000-2006 der blev kaldt "Det Spanske Mirakel".
I de år var ledigheden lav, folk fik flere penge mellem hænderne og forbruget steg til himmelske højder. Byggeindustrien boomede. Spanien oplevede en stor tilvandring fra andre lande og immigration blev et nyt fænomen for dette land, der traditionelt havde været et udvandringsland.
På samme tid oplevede man på den politiske scene at mange politikere blev anklaget for korruption. Selv personer i Spaniens monarki fik en sag plantet på sig. I en spørge undersøgelse svarede 60-69% at de mærkede korruption i hverdagen.
På grund af det store opsving havde folk og virksomheder været ivrige med at foretage investeringer og bankerne havde været meget gavmilde med at låne penge ud. Pludselig skulle alle byer, selv de mindre, have en deres egne skoler, egne sygehuse og egne lufthavne.
Så rammer krisen Spanien, som en "perfekt storm"fra alle sider. 3,6 millioner jobs forsvinder, især indenfor byggebranchen, som havde stor betydning for Spaniens økonomi. Mange byggeprojekter lukker ned rundt omkring, og overalt finder man halvfærdige bygninger og der opstår såkaldte spøgelsesbyer. Spanien går altså fra at være "spain" til at blive "pain".
Denne krise i byggebranchen, skaber en domino effekt, da det ikke bare er byggearbejderne der mister jobs, men også leverandørerne, regngøringsfolk og små butikker.
Samtidig, har folk foretaget en masse lån, pludselig står de uden arbejde, og banken kan pludselig ikke få deres penge betalt tilbage.
Rundt omkring i landet står også lufthavne der aldrig er blevet taget i brug, de er eksempler på dårlige investeringer, og den rod i infrastrukturen der opstår på grund af krisen.
Regering må lave mange reformer, der fører til store offentlige nedskæringer.
Arbejdsløsheden når over 25 % i de efterfølgende år, ungdomsarbejdsløsheden kommer over 50 %. Mange af de arbejdsløse er unge der forlod skolen tidligt for at få job under det økonomisk boom i 2000-2006. Dog rammer krisen også akademikerne. Den nye generation af unge akademikere kan ikke få arbejde, ihvertfald ikke noget der passer til deres kvalifikationer.
Geografisk rammer krisen forskelligt, det sydlige Spanien bliver ramt hårdest. Krisen har skabt stor mistillid til regeringen og Catalonien, der er en af de mindst ramte, har givet stort udtryk for at de ønsker at blive uafhængige af Spanien.
Caritas- der er kirkens hjælpeorganisation, mærker at mange flere har brug for hjælp, til de mere basale behov, som mad og husly.
På bagrund af den store krise har der ikke været nogen stor revolution på grund af dårlig organisering. Dog er der ud af Maj-bevægelsen i 2012, opstået et nyt protestparti "Podemos"(vi kan) der snakker for de mange arbejdløse og hjemløse(de såkaldte Nini's), og kritisere regeringens håndtering af krisen.
Man håber på en ny fordeling af de Spanske stemmer, der normalt har været delt mellem PP og PSOE. Dog er der for nu en positiv udsigt for Spanien. Der er kommet en smule økonomisk vækst, men spørgsmålet om Spaniens fremtid er stadig usikker.
tirsdag den 30. september 2014
El senado
I dag har været på byvandring gennem Madrid, hvor vi blandt andet kom forbi senatet.
Senatet er en vigtig bygning i forhold til den parlementariske scene i Spanien.
Det består af 266 medlemmer hvor 208 er folke valgte og resten er blevet valgt af de forskelige regioner.
Det sidste valg var i 2011. Pío Márquez der er repræsentant for Partido Popular, blev valgt og er den nuværende præsident i senatet.
onsdag den 24. september 2014
Så går turen snart til Madrid!
Nu nærmer uge 40 sig med hastige skridt, og kufferten skal snart pakkes. Vi glæder os meget til at besøge Madrid, sammen med 3.S. Vi skal se en masse spændende ting i Madrid, bla. børsen, Banco de España og senatet, som alle har relation til vores emne - Madrid socialt, økonomisk og politisk.
Senatet i Madrid
Børsen i Madrid
Banco de España
tirsdag den 23. september 2014
Problemstilling 4 - Hvad er der blevet gjort for at håndtere de økonomiske, politiske og sociale problemer?
Udover tidligere nævnte nationalpolitiske tiltag, har Spanien også fået international støtte, specielt fra EU. Den 11. november 2013 mødtes EU-rådet og flere af medlemslandendes regeringsoverhoveder i Paris, hvor de vedtog EU´s ungdomsarbejdsløshedspakke. Pakken skal garantere EU´s unge får adgang til jobs, lærepladser og praktikpladser indenfor EU. EU tilbyder hermed støtte til de lande som lider af høj arbejdsløshed, og i den forbindelse har Spanien god mulighed for at fordele støtten. Dette tiltag skal også ses som en bestræbelse på at opnå en ensartet velfærdspolitik i medlemslandende, men det er lande som Spanien, Italien og Grækenland hindringer for.
Per Kongshøj Madsen og Oscar Molina mener at Spaniens velfærdssystem går en svær tid i møde, og at sociale nedskæringer må være den eneste realistiske løsning. Oscar Molina påpeger, at det er uundgåeligt, at der skal ske en total reformering af den Spanske velfærdsstat. Oscar Molina påpeger også, at den spanske velfærdsstat i fremtiden vil miste sin universelle karakter, og i stedet bevæge sig mod mod en residual velfærdsstat - ligesom i USA - hvor brugerbetaling bliver en realitet.
Per Kongshøj Madsen og Oscar Molina mener at Spaniens velfærdssystem går en svær tid i møde, og at sociale nedskæringer må være den eneste realistiske løsning. Oscar Molina påpeger, at det er uundgåeligt, at der skal ske en total reformering af den Spanske velfærdsstat. Oscar Molina påpeger også, at den spanske velfærdsstat i fremtiden vil miste sin universelle karakter, og i stedet bevæge sig mod mod en residual velfærdsstat - ligesom i USA - hvor brugerbetaling bliver en realitet.
De 3 velfærdsmodeller: på billedet kan man aflæse forskellene mellem de forskellige velfærdsmodeller.
mandag den 22. september 2014
Problemstilling 3 - Har den økonomiske situation været en katalysator for politikken og de sociale forhold i Madrid
Gennem vores 2 tidligere indlæg på bloggen, har den røde tråd gennem det hele faktisk været den økonomiske krise. De sociale problemer er blevet udløst, af de økonomiske problemer. Politikkerne er kommet ud med nye reformer som skal få Spanien ud af krisen, men det er endnu ikke lykkedes. Der er dog det ved det, at politikken ifølge befolkningen - især de unge - ikke har fungeret fyldestgørende. Specielt problemet med arbejdsløsheden forårsager mange sociale problemer blandt befolkningen.
Så man kan godt se en sammenhæng mellem den økonomiske situation og politikken, samt de sociale forhold i Madrid.
Så man kan godt se en sammenhæng mellem den økonomiske situation og politikken, samt de sociale forhold i Madrid.
torsdag den 18. september 2014
Problemstilling 2 - Hvordan er politikken og de sociale forhold i Madrid
Arbejdsløsheden i Spanien har været voldsomt stigende. Det høje niveau på 21% er forbløffende højt i forhold til EU gennemsnittet, som er under det halve. Arbejdsløsheden mærkes især blandt de unge, hvor helt op til 57,4% har været arbejdsløse. Den voldsomt store arbejdsløshed har resulteret i protester fra befolkningen, som fx protesten ved Puerta Del Sol.
Puerta Del Sol er en plads inde i Madrid hvor tusinder af unge - hvor af mange var arbejdsløse - demonstrede mod den spanske regering og dennes håndtering af den høje arbejdsløshed. De unge besatte pladsen op til flere dage, og der voksede en lille "by" op. I den lille "by" var der telte, madrasser, køkkener, workshops og endda et lille apotek. Dette viste for alvor de unges desperation, og engagement i sagen.
Problemet er også at kun op til 40% af befolkningen kan få jobs, som matcher deres kvalifikationer, fx skal en jurist kunne tage et job som sekretær. Dem som faktisk tilbydes arbejde, må ofte acceptere en tidsbegrænset kontrakt, samt en løn som ikke overstiger 1000€/måneden. Problemet med de tidsbegrænsede ansættelseskontrakter er, at arbejdsgiveren ofte slipper for at betale pension til den ansatte. Pga. af de lave lønninger og de høje huspriser, bor mange unge stadig hjemme, også selvom de er over 30. I den forrige generation fødte spanske kvinder i gennemsnit 3 børn, men pga. de økonomiske begrænsninger har de unge kvinder i dag ikke lyst til at sætte børn i verdenen, hvilket har resulteret i at en spansk kvinde i gennemsnit kun føder 1,3 barn - hvilket er tæt på verdensrekorden i lav befolkningstilvækst.
På den politiske scene i Madrid, har der også længe været uro. Befolkningen er utilfredse, da befolkningen mener at der er korruption i det politiske system og mangelen på demokratisk deltagelse i det topartidominerede spanske politiske system. De mener også at politiske klasser sidder tungt på magten, og er påvirket af den økonomiske elite. I Spanien er der to dominerene partier:
1. De konservative - "Partido Popular"
2. Socialisterne - "PSOE"
I 1978 fastsatte den spanske forfatning, at Spanien er et monarki med at parlament. Det spanske parlament består af kongressen og senatet, hvor de forskellige partier er repræsenteret, men hvor de to ovennævnte er de dominerede. Spanien er opdelt i 17 autonome regioner, og disse 17 er så delt op i 50 provinser. De 17 autonome regioner vælger hver 4. år eget parlament, som udpeger en lokalregering. Disse lokalregeringer kan man se som en form for kompromis for de regioner, som ønsker selvstyre.
Der er fire typer valg i Spanien:
1. Parlamentsvalg
2. Valg til lokale parlamentet
3. Lokale valg
4. Valg til europaparlamentet
Puerta Del Sol er en plads inde i Madrid hvor tusinder af unge - hvor af mange var arbejdsløse - demonstrede mod den spanske regering og dennes håndtering af den høje arbejdsløshed. De unge besatte pladsen op til flere dage, og der voksede en lille "by" op. I den lille "by" var der telte, madrasser, køkkener, workshops og endda et lille apotek. Dette viste for alvor de unges desperation, og engagement i sagen.
Problemet er også at kun op til 40% af befolkningen kan få jobs, som matcher deres kvalifikationer, fx skal en jurist kunne tage et job som sekretær. Dem som faktisk tilbydes arbejde, må ofte acceptere en tidsbegrænset kontrakt, samt en løn som ikke overstiger 1000€/måneden. Problemet med de tidsbegrænsede ansættelseskontrakter er, at arbejdsgiveren ofte slipper for at betale pension til den ansatte. Pga. af de lave lønninger og de høje huspriser, bor mange unge stadig hjemme, også selvom de er over 30. I den forrige generation fødte spanske kvinder i gennemsnit 3 børn, men pga. de økonomiske begrænsninger har de unge kvinder i dag ikke lyst til at sætte børn i verdenen, hvilket har resulteret i at en spansk kvinde i gennemsnit kun føder 1,3 barn - hvilket er tæt på verdensrekorden i lav befolkningstilvækst.
På den politiske scene i Madrid, har der også længe været uro. Befolkningen er utilfredse, da befolkningen mener at der er korruption i det politiske system og mangelen på demokratisk deltagelse i det topartidominerede spanske politiske system. De mener også at politiske klasser sidder tungt på magten, og er påvirket af den økonomiske elite. I Spanien er der to dominerene partier:
1. De konservative - "Partido Popular"
2. Socialisterne - "PSOE"
I 1978 fastsatte den spanske forfatning, at Spanien er et monarki med at parlament. Det spanske parlament består af kongressen og senatet, hvor de forskellige partier er repræsenteret, men hvor de to ovennævnte er de dominerede. Spanien er opdelt i 17 autonome regioner, og disse 17 er så delt op i 50 provinser. De 17 autonome regioner vælger hver 4. år eget parlament, som udpeger en lokalregering. Disse lokalregeringer kan man se som en form for kompromis for de regioner, som ønsker selvstyre.
Der er fire typer valg i Spanien:
1. Parlamentsvalg
2. Valg til lokale parlamentet
3. Lokale valg
4. Valg til europaparlamentet
Abonner på:
Opslag (Atom)